Simons nye vaner vandt over stressen

19. juli 2023
Skrevet af Daniel Knaap
cand.scient klinisk ernæring, statsautoriseret diætist, personlig træner og vanecoach

At finde den rette personlige træner og coach, kan være en afgørende faktor for at nå sine mål én gang for alle. For Simon, var årsagen til at søge en personlig træner egentlig to-delt, og den rette tilgang skulle vise sig at ændre hele hans hverdag.

Den to-delte målsætning

Et liv med stress, angst, søvnløshed, ondt i maven og vægtøgning havde taget over og var blevet en del Simons hverdag. Det blev også et startskud til, at Simon ville ændre på sit liv og derfor tog han kontakt til Knaap. Men Simon havde brug for mere end bare en personlig træner, og valgte derfor forløb med en kombination af diætist, personlig træner og vanecoaching.

Simon havde et ønske om, at komme ned i vægt og tage styring i en sund hverdag, med nye kost- og træningsvaner, og få reduceret sin stress. Han håbede at finde et psykisk og mentalt overskud i hverdagen og få mere energi.

HVAD ER STRESS?

Stress er en kompleks tilstand, der kan påvirke vores fysiske og mentale velvære i hverdagen. Længerevarende stress har ofte en negativ indvirkning på vores søvn, som direkte påvirker vores energi og overskud i hverdagen. Dette påvirker vores evne til at tackle dagens udfordringer og kan have senfølger som angst og depression.

Desuden manifesterer stress sig ofte i fysiske symptomer, hvor mange mennesker oplever ondt i maven, spændinger i kroppen og endda daglig hovedpine. Stress kan også resultere i ændringer i spisevaner, med nogle mennesker miste eller øge appetitten, hvor sidstnævnte resulterer i vægtøgning over tid.

Kostændring som en livsstil, ikke en slankekur

” Jeg har fået en helt ny tilgang til mad i dag, og det betyder faktisk også, at jeg kan holde ved, her ét år efter”
– Simon, 30 år

Simon var bange for at ende på en typisk slankekur, men blev positivt overrasket over en helt anden tilgang. I stedet for at fokusere på hurtige løsninger, blev der taget udgangspunkt i Simons hverdag, og arbejdet med kostvaner og hele forholdet til mad. Det skulle ikke være en midlertidig løsning, men en varig livsstilsændring. Simon er en livsnyder og elsker god mad, og derfor var Knaaps tilgang, hvor intet er forbudt, det helt perfekte match til ham.

I dag har jeg ingen af de symptomer, som jeg har nævnt. Jeg har fået rigtig godt styr på min energi, jeg sover meget bedre om natten, faktisk 8 timer i streg. Jeg har ikke ondt i maven, der er meget mere tålmodighed, og jeg kan meget bedre styre mit overskud
– Simon, 30 år

Nye kost- og træningsvaner vandt over stressen

Inden Simon startede op hos Knaap, vidste han ikke meget om træning og det var ikke noget der tiltalte ham særligt. Han var generelt ikke glad for at træne, og tanken om at stå i et træningscenter var bestemt heller ikke en del af hans hverdag – og havde ingen udsigter til at blive det.

Med personlig træning blev der taget udgangspunkt i hans niveau og herfra lærte han, hvordan han træner effektivt og korrekt i forhold til hans krop og udgangspunkt, så han får det maksimale ud af det.

I dag er træningen blevet en fast del af Simons hverdagsrutine, som han ikke kan undvære. Udover han har tabt sig en del, har han fået opbygget en masse muskler, og fået en stærk krop han er glad for. Nu er han 100% selvkørende med sin træning, og er kommet i sit livs form.

Træning og kostændringer har givet ham et helt nyt liv, og har givet ham styrken til at vinde kampen over stressen. Nu sover han meget bedre, har ikke ondt i maven, angsten er reduceret, og energien og overskuddet er tilbage.

Simon holder fast i livsstilen et år efter

I dag er det et helt år siden, at Simon afsluttede sit forløb hos Knaap. Fordi det ikke har været et quickfix, men en vaneændring, har Simon fået værktøjer, viden og selvtilliden til, at fortsætte livsstilen på egen hånd.

Han har fundet en utrolig god rutine, der passer til hans hverdag, hvor der er plads til at leve livet, med god mad og vin, uden det tager overhånd. Samtidig er han blevet et langt mere aktivt menneske, og alt dét, som træningen har givet ham, har motiveret ham til at fortsætte resten af livet.

Jeg vil gerne anbefale Knaap, fordi det er et sted, der har givet mig den behandling og skræddersyet plan, jeg har haft brug for”
– Simon, 30 år

Simon anbefaler Knaap til flere, fordi det har hjulpet ham udover hans problemer, men vigtigst af alt fordi han nu kan stå alene bagefter, og virkelig være selvkørende.

I følge Simon kan alle starte op hos Knaap, uanset om det handler om vægttab, eller det handler om det psykiske og mentale ved sundhed.

Som Simon siger: “Du kan starte hos Knaap uanset hvem du er, det handler bare om, at du gerne vil have en bedre livsstil, have nogle vaner, have nogle rutiner, som rent faktisk gør noget for dig i din hverdag, og som ændrer dig i det lange løb, og ikke kun det korte”

Kunne du tænke dig at gøre noget ved din sundhed? Så klik her

Slide 1

Få hjælp til at komme igang med en sundere livsstil

Vi hjælper med kostvejledning, personlig træning og vanecoaching. Start med en uforpligtende prøvetime.

5/5 stjerner basereret på +100 anmeldelser

Tak for du læste med!

Daniel Knaap

cand.scient klinisk ernæring, statsautoriseret diætist, personlig træner og vanecoach

Har du spørgsmål?
Så kontakt mig på kontakt@knaap.dk

Kunne du tænke dig at få besked, når næste opslag kommer ud?
Så kan du klikke her og følge med på vores instagram!

Tilbage til artikler